Huse/værelser

Er du/I rejsende på egen hånd og har brug for et pænt sted at overnatte til overkommelig pris, er Wig-Wam Accommodation måske din/jeres løsning. Alle huse/værelser er beliggende centralt, ca. 300 m til centrum.


"Wig-Wam'en" (B-276 Sanatorievej)

"WW" er et lille hus med 4-5 sengepladser, stue, køkken med spiseplads, badeværelse og toilet. Kvist på 1. sal med udsigt over havneområde.


"HVB" (B-300 A+B Sanatorievej)

"HVB" er et hus med to særskilte aflåselige afsnit. Begge afsnit har lille og stort værelse med eget bad og toilet. Sengekapacitet kan udbygges efter behov med op til 6 sengepladser (dobbeltseng & 4 boxmadrasser). Der forefindes fælleskøkken med adgang fra hvert afsnit. Udsigt til fjorden og heliporten, gåafstand til heliport ca. 100 m.


"HB" (B-266 Jaaraatooq)

"HB" er et lille værelse (max. 18m2) med egen indgang og med plads til en ekstra opredning. Der forefindes bad med toilet, minikøkken med køleskab, køkkenudstyr og vaskemaskine. Værelset er integreret i tidl. værksted m/ shop og minicafé (Jaaraatooq Shop) beliggende lidt afsides med ca. 50 m gåafstand til helikopter/fly forbindelse (heliport). Værelset kan med fordel anvendes ved kort ophold under rejse.


Indretning huse/værelser

Alle huse/værelser har TV og radio og er møblerede. I mini-køkken og fælleskøkken forefindes køleskab, microovn, kaffemaskine, kogekedel, vaskemaskine og øvrigt køkkenudstyr. Indbyrdes afstand mellem huse/værelser ca. 50 m.


Øvrige indkvarteringsmuligheder

I perioder kan det ske at alle huse/værelser er udlejet samtidigt. I nogle tilfælde kan vi tilbyde udvalgte indkvarteringer med mindst samme standard andetsteds i byen, dog kan lejepris være ændret med særskilt afregning af forbrug m.m. Venligst forespørg på mulighederne.

Antal besøg: GOGOwebdesign.dk